onsdag den 30. juli 2014

Ankomst i det tyske og hurtigt videre til det danske

Fredag drog vi ud igen.
Vinden var dog ikke rigtig i nord som lovet tidligere på ugen men nu mere en nordøst = lidt modvind.
Men motivationen var i top, for nu ville vi HJEM
Så på med tyskersejladsen - som senere er blevet omdøbt hollændersejlads :-)
Op med krydsfog, storen og holde på med kære Bukh ( vi siger ikke højt, hvor mange motortimer, vi har haft på denne tur, men det er MANGE!!!!).
Sejlads over natten krydret med modstrøm, nåede vi lørdag kl 22 til Cuxhaven i Elben.
Til tider forsøgte vi i hærdigt at lade være med at se på ankomst tidspunktet på kortplotteren, som i takt med at modstrømmen satte ind i Elben, bare blev skubbet længere og længere ud i fremtiden:-(
Heldigvis får alting en ende, og til slut kunne vi finde os i fin plads i Cuxhaven i det sidste dagslys.
Vi faldt i snak med søde naboer fra Holland, og vi blev svært glade, da de sagde, at det ideelle afgangs tidspunkt mod Kielerkanalen næste dag, var kl. 12.40!
Så efter en lang nats søvn, morgenmad, rengøring, bad, turplanlægning, læggen sejl sammen, bade, mere olie på, tanke diesel og tjekke ud kunne vi tage en lyn-sejlads til Brunsbüttel, hvor medstrømmen gjorde, vi sejlede 17 sømil på 2,5 time.
Det er altså virkelig hurtigt for os!!!
Vi kom direkte i slusen - og tænk lige - inden den lukkede, smuttede Enterprise med de 4 drenge, vi mødte på Porto Santo og Terceira, ind i slusen.
Hurtigt blev vi enige om at mødes til senere 1/3 oppe af kanalen.
Det blev en hyggelig aften, hvor både børn og voksne hyggede sig gevaldigt :-)

Næste dage igen tøffe tøffe videre mod Holtenau og ligge i venteposition for at komme ud i friheden:-)
Her lå vi i 1 time, kom som 4. båd og siden kom 7-8 både mere til.
Nu var vi så naive at tro, at man så sejlede ind i rækkefølge efter, hvem kom først..... men NEJ, der fór en hamster i de fleste, ja faktisk så det ud som om jo mindre båd jo mere blev gashåndtaget vredet!
Helt grinagtigt blev det, da flere var ved at torpedere sluseporten og gøre skade på båden :-)
Da alle var kommet på plads, kunne der snildt være plads til 10-15 flere både......

Vi besluttede at holde på med det høje tempo og fortsatte gennem natten til Femern lige nord for Hellighafen, hvor vi fandt en meget rolig ankerplads k. 3.30.

Efter lidt morgensøvn og små børne fingre i håret adskillige gange, stod alle op og fik en skrabet fødselsdags morgenmad, da vi er ved at spise lagerne i bund.
Jeg havde egentlig ikke forventede nogen gave på min fødselsdag, for vi har været på farten noonstop længe, men Agnes og Inge havde været i gemmerne dagen før og fundet nogle fine gaver.
Jeg fik smukke malerier, fine reste-garnnøgler, 1/2 pakke tyggegummi og en flot stjerne-tørklæde, mange tak ;-)

Kl. 10 hev vi ankeret og kl. 15 var vi endeligt i dansk farvand - bedre fødselsdagsgave kunne jeg ikke ønske mig.

Solen skinnede fra en skyfri og vi tøffede atter derudaf ;-)

Ud på aftenen kom der mere vind - og selvfølgelig imod!!
Så det blev en lang nat med kryds, lyn, torden og tankskibe forfra, bagfra og fra siden rundt Møns klint.

Her til formiddag gik vi i første danske havn i over 1 år.
Vi ligger igen mellem pæle i Rødvig og der slappes og forberedes til sidste stykke hjem i morgen, hvor en lang rejse tager sin slutning.

Alle glæder sig til at komme hjem og møde hverdagen og fordøje alle indtrykkene.
Og det kommer nok til at tage nogen tid, før vi alle helt har fundet vores vante trav igen ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar