torsdag den 20. februar 2014

Surfing til La Gomera

Efter blæsevejret i weekenden ville vi lige vente et par dage med at sejle videre til La Gomera, så søen kunne lægge sig igen.
Så igår morges kl. 5.30 var det tid til at komme mod syd igen. Op af formiddagen kom 1. reb i storen, og vi var glade for at sejle med bølgerne og vinden.
I strædet ned mellem Tenerife og La Gomera havde vi den smukkest udsigt 360 grader rundt, og kl. 15 var vi vel i havn efter endnu en dags "Surfing The Canarias".

Nu lyder der trommelyd oppe fra byen, og karnevallet står for døren....
Storsejlet har mistet en sejlpind, og et par lynlåse var gået på cockpit teltet. Så nu er begge dele afleveret hos sejlmageren.
Og så har vi genset den tyske båd Orion med Stine, Dirk og deres datter Nelle om bord.
En hyggelig uge tegner sig for os her på La Gomera :-)

Utroligt vejr

Sådan kan La Palma også være....

Ja, det er hagl, som kom med blæsevejret i weekenden!
Inges kommentar var;"Mor, du lovede, hvis vi tog med på sejlturen, ville vi få sommer i 1 år!".
Det kom så ikke helt til at holde stik ;-)

mandag den 17. februar 2014

Rolige La Palma

Vi kom ikke til at fortryde vi havde "kæmpet" os her ud!
Det er meget roligt her med idylliske gader.


Og da vi senere tog en biltur ud i landskabet var vi helt solgt!!

Især på nordsiden var der en fantastisk ro.

Døgnsejlads fra Santa Cruz til Santa Cruz

Søndag d. 10.2. var det tid at komme videre.
Vi ville sejle fra Santa Cruz til Santa Cruz - ja de er måske ikke så opfindsomme med deres bynavne. Men vi ville fra Tenerife til La Palma - øgruppens nordvestligste.
Den sidste uge på Tenerife havde pigerne leget meget med tyske Nelle, som aldersmæssigt var lige mellem Agnes og Inge, og vi voksne havde også nydt hinandens selskab. De skal også til Madeira og Azorerne, så vi snakkede meget om at følges, når den tid kommer. Inden da håber vi dog at genses på La Gomera.
Vejret ud at havnen var fint, og vinden var i nordvest, så vi kunne sejle direkte til nordspidsen af Tenerife. Derefter skulle vinden gå i nord og nordøst, men det tog lidt længere, før vinden drejede rundt. Så ud på eftermiddagen og om aftenen måtte vi krydse en del, da vinden stadig var i nordvest - den retning vi skulle.
Ud på natten lagde vinden sig helt, og for motor kunne vi gå direkte mod La Palma. Tidligt på morgenen kom vinden igen og nu fra den rigtige retning.
Kl. 13.30 efter 28 timer kom vi sikkert i havn, fedt.
Og det blev tidligt, vi så dyner den aften!

Endnu en tøse-fødselsdag


Den 1. februar var det Inge tur til at blive fejret på sin fødselsdag om bord.
Morgenen startede med gave åbning og Inge var jublende glad for sine gaver!
Bagefter fik vi lækker morgenmad og så var det tid til at nærstudere gaverne.
Fra mormor,morfar og farmor fik hun penge og dem skulle bruges på en shoppetur samme dag.
Så op i Santa Cruz gader og se på mulighederne.
Det blev til et par chikke lyserød bukser, en nederdel og et par shorts alle fra Beneton. Lidt sminke kom også i poserne og til sidst købe hun nogle veninde armbånd som hun selv kunne dekorere. Hun var en rigtig stor pige som fornøjet svansede gennem gaderne med poserne på armen :-)

På vej hjem var vi omkring bageren for at købe en fødselsdagskage.

Derefter var vi oppe og skybe med familien og afslutningsvis fik vi pandekage-menu med først kødfyldt og til dessert med marmelade, og pigerne var dygtige til at hjælpe.
Supergod dag!

mandag den 3. februar 2014

For en uge siden tog vi på en køretur....



En ufattelig smuk tur, hvor billederne taler for sig selv.
Aftenen afsluttede vi med restaurantbesøg, hvor vi fik det bedste fisk, vi endnu har smagt! ;-)