Ny blog

I marts 2015 købte vi en gammel flamme - en columbie 451 - som vi forelskede os i da vi var hjemme i julen 2013.
Vi var klar til et nyt kapitel med en større båd nu ungerne også groede heftigt i vejret.
I november 2015 kom en gammel ven Mads Bo forbi og stod og manglede en afprøvet husbåd.
På den måde startede en ny æra for både Hanne Kjerstine og os.

Fremover kan du nu læse om vores nye togter på syelsemarie.blogspot.dk

Hanne K og besætning kommer hjem

En rejse gennem tid og vand tager sin afslutning.
Efter 14 måneder og 14 dage,
cirka 14000 kilometer og med en topfart på 14 knob,
kommer 1 sammentømret par og 4 seje unger hjem fra langtur
i morgen torsdag d. 31.7. til Vallensbæk Havn Bro R kl. 16.30.
Det vil vi fejre med dem, der har tid og lyst til en kølig på kajen.

Med kærlige hilsner
Agnes, Inge, Aksel, Erik, Ken & Tina

Ankomst i det tyske og hurtigt videre til det danske

Fredag drog vi ud igen.
Vinden var dog ikke rigtig i nord som lovet tidligere på ugen men nu mere en nordøst = lidt modvind.
Men motivationen var i top, for nu ville vi HJEM
Så på med tyskersejladsen - som senere er blevet omdøbt hollændersejlads :-)
Op med krydsfog, storen og holde på med kære Bukh ( vi siger ikke højt, hvor mange motortimer, vi har haft på denne tur, men det er MANGE!!!!).
Sejlads over natten krydret med modstrøm, nåede vi lørdag kl 22 til Cuxhaven i Elben.
Til tider forsøgte vi i hærdigt at lade være med at se på ankomst tidspunktet på kortplotteren, som i takt med at modstrømmen satte ind i Elben, bare blev skubbet længere og længere ud i fremtiden:-(
Heldigvis får alting en ende, og til slut kunne vi finde os i fin plads i Cuxhaven i det sidste dagslys.
Vi faldt i snak med søde naboer fra Holland, og vi blev svært glade, da de sagde, at det ideelle afgangs tidspunkt mod Kielerkanalen næste dag, var kl. 12.40!
Så efter en lang nats søvn, morgenmad, rengøring, bad, turplanlægning, læggen sejl sammen, bade, mere olie på, tanke diesel og tjekke ud kunne vi tage en lyn-sejlads til Brunsbüttel, hvor medstrømmen gjorde, vi sejlede 17 sømil på 2,5 time.
Det er altså virkelig hurtigt for os!!!
Vi kom direkte i slusen - og tænk lige - inden den lukkede, smuttede Enterprise med de 4 drenge, vi mødte på Porto Santo og Terceira, ind i slusen.
Hurtigt blev vi enige om at mødes til senere 1/3 oppe af kanalen.
Det blev en hyggelig aften, hvor både børn og voksne hyggede sig gevaldigt :-)

Næste dage igen tøffe tøffe videre mod Holtenau og ligge i venteposition for at komme ud i friheden:-)
Her lå vi i 1 time, kom som 4. båd og siden kom 7-8 både mere til.
Nu var vi så naive at tro, at man så sejlede ind i rækkefølge efter, hvem kom først..... men NEJ, der fór en hamster i de fleste, ja faktisk så det ud som om jo mindre båd jo mere blev gashåndtaget vredet!
Helt grinagtigt blev det, da flere var ved at torpedere sluseporten og gøre skade på båden :-)
Da alle var kommet på plads, kunne der snildt være plads til 10-15 flere både......

Vi besluttede at holde på med det høje tempo og fortsatte gennem natten til Femern lige nord for Hellighafen, hvor vi fandt en meget rolig ankerplads k. 3.30.

Efter lidt morgensøvn og små børne fingre i håret adskillige gange, stod alle op og fik en skrabet fødselsdags morgenmad, da vi er ved at spise lagerne i bund.
Jeg havde egentlig ikke forventede nogen gave på min fødselsdag, for vi har været på farten noonstop længe, men Agnes og Inge havde været i gemmerne dagen før og fundet nogle fine gaver.
Jeg fik smukke malerier, fine reste-garnnøgler, 1/2 pakke tyggegummi og en flot stjerne-tørklæde, mange tak ;-)

Kl. 10 hev vi ankeret og kl. 15 var vi endeligt i dansk farvand - bedre fødselsdagsgave kunne jeg ikke ønske mig.

Solen skinnede fra en skyfri og vi tøffede atter derudaf ;-)

Ud på aftenen kom der mere vind - og selvfølgelig imod!!
Så det blev en lang nat med kryds, lyn, torden og tankskibe forfra, bagfra og fra siden rundt Møns klint.

Her til formiddag gik vi i første danske havn i over 1 år.
Vi ligger igen mellem pæle i Rødvig og der slappes og forberedes til sidste stykke hjem i morgen, hvor en lang rejse tager sin slutning.

Alle glæder sig til at komme hjem og møde hverdagen og fordøje alle indtrykkene.
Og det kommer nok til at tage nogen tid, før vi alle helt har fundet vores vante trav igen ;-)

Holland - we like :-)

I søndags sejlede vi videre fra det britiske.
Om aftenen kom vi igennem Dover/London området og f*** der var meget trafik.
På min nattevagt kom jeg chokerende tæt på en mega tanker - jeg kunne høre hans bovvand!!
Mandag fik vi vind og søsyge om bord og ingen lyst til at spise eller lave mad.
Tirsdag morgen/middag "kæmpede" vi os rundt hjørnet af nordvestlige Holland Til tider med modstrøm og en fart på 2,5 knob, øv.
Da Agnes undervejs igen havde fået feber og var dårlig blev det en let beslutning at gå i havn i Vlieland.

Kysten ser ud som ved Vesterhavet tager brodden af den værste hjemve.

Efter en rigtig god nattesøvn fik jeg fat i en læge her, og hun kunne konstatere, at Agnes har en urinvejs infektion.
Godt vi endelig kom til lægen :-)

Nu vil vi nyde smukke Vlieland og komme til kræfter til på fredag, hvor vejrudsigten igen ser lovende ud.

Så næste uge håber vi på at nå hjem......

Videre, videre, videre til hverdagen

Så er båden klar, mandskabet klar (Agnes var syg og lå brak i 5 dage, men er nu heldigvis ved at være sig selv igen) og vejrudsigten klar.
I nat kl. 4 (Ja, her bestemmer tidevandet ens afgangstid) slipper vi fortøjningerne her i Brighton for at komme videre.
Vi håber, vi klarer at "kæmpe" os til Helgoland eller Kielerkanalen.
Vejrudsigten siger medvind det første døgn, så 1 døgn for en halvvind/foranfortværs og derefter 2 døgn i modvind og på kryds.
Det flotte vejr i DK giver en (forbandede) østvind langs nord kysten af Holland og Tyskland.
Så enten bider vi tænderne sammen eller også går vi et par dage i havn i Holland indtil vinden torsdag drejer i nord.
Vi får se - her er i hvert fald en hjemve at spore blandt besætningen, og mon ikke det giver noget sejhed til at krydse den hjem til de danske farvande!
I fryseren ligger aftensmaden færdiglavet og klar til de næste 6 dage, pigerne har fået fyldt Lego Friends depoterne op og drengene har fået spillet igennem med WIFI og bold.
Ken og jeg føler os ret veludhvilet og klar til noget krydsen skibs separerings zoner.
Så nu kan det ikke vare længe før vi sejler uden gæsteflag :-)

Ankomst i Brighton, England

Onsdag kl. 13.30 var der afgang fra Kinsale, Irland - efter 5 dage i utroligt behagelige omgivelser måtte vi videre.
Der var stadig god vind fra nordvest så en agten for tværs og god fart i skuden.
Da vi på et tidspunkt ville lave en kontrolleret bomning, får sejlet lidt for meget fart på i sin vandring og F... storsejlet revnede under 2. reb.
Heldigvis kunne vi rebe ned i 2. reb og stadig bruge storsejlet som fremdrift sammen med genuaen.
Torsdag middag for vi landkending på Scilly øerne til bagbord og Land End til styrbord. Ud på aften går vi kurs stik øst og starter vores rejse op ad Den Engelske Kanal.
Det bliver en skøn sejlads med landkending og med motorstøtte ind i mellem og alle trives fint om bord.
Ungerne ser film, når vi sejler for motor og har fin strøm på batterierne, og ellers spiller de/vi 31, lille, fisk og Aksel lærer Agnes at spille skak.
Drengene lægger strategier for næste træk i LOL (computerspil som kræver WIFI) og pigerne er faldet godt ind i rytmen med at være langtursejlere igen.
Faktisk går det så godt, at vi overvejer at gå direkte til Helgoland, MEN efter lidt ruteplanlægning med udsigt til krævende navigation og flere krydsninger af storskibs ruter, en del håndstyring og faktummet at storsejlet er defekt, bliver vi alligevel enige om, at der er klogest og sikkerest at gå i havn i Brighton og få sovet ud og lavet reparationer.
En beslutning vi er rigtig glade for nu, hvor Agnes også er helt ned med influenza, og hvad der dertil hører af opkast, diarre og feber.
Så lørdag aften kl. 22.30 efter 3 dage og 9 timer lagde vi os udenpå en lokal båd. Senere da chip og bajer var åbnet op for at fejre en velgjort sejlads, vågnede englænderen i nabobåden op og sagde, at vi under ingen omstændigheder kunne lægge udenpå ham, for ved lavvande kunne bådene fra inderhavnen ikke komme forbi, og vi ville nok stå på bunden. Æv, kan vi ikke bare blive her for natten og finde en anden plads i morgen i dagslys? NO NO NO.
Så Ken måtte på havnekontoret og forhøre sig om, hvad vi så skulle gøre. En meget flink og sympatisk havnefoged fandt en plads i inderhavnen meget centralt, hvor ejermanden af pladsen er på værft
Nu håber vi, at vi sidst på ugen er klar til vores videre fart mod DK.
Tiden tilbage er jo "kun" som en almindelig sommerferie, og vi glæder os alle meget til at være på dansk jord igen ;-)
Så vi krydser fingre for at tidsplanen holder......

Prøv at bemærk forskellen på de sorte pæle på 4. sidste og sidste foto.
Her er en vandstandforskel på 6,3 meter!
Så hver morgen og hver aften er kølen lige nede og kysse bunden.
Godt vi er langkølet :-)
Så lige nu siger vejrudsigt og tidevandstabellen at vi skal sejle videre søndag nat kl. ca. 3!

Videre på farten

Vores tidsplan begynder at bide os "lidt" i haserne.
Vi er ved at være udhvilet og pigerne er indkørt i familien igen efter 4 uger i DK.
- Stor tak til hele familien for at det kunne lade sig gøre og rigtig hyggeligt at mødes med Toke og Maja i Dublin da de fløj tøserne retur.
Så forhåbentlig i morgen kl. 13 sejler vi ud af Kinsale i medstrøm, for at tage en 4 dags sejlads til Brighton i England.
Og som noget nyt på vores flerdags sejladser har vi landkending det meste af vejen.
Efter nogle hviledage går det derfra mod Helgoland om vejret vil. Så snart vil vi være i dansk farvand igen.
VI GLÆDER OS!
Tiden går mest med praktiske gøremål men i aften håber vi at vejret tillader os at tage på en spøgelsesrundtur i Kinsale, uhuuu ;-)